Få en ny medarbejder med stor erfaring i teknisk salg, rådgivning og digital markedsføring

Har du brug for en ny medarbejder med mange faglige og personlige kvaliteter og et stort servicegen, så se her

Med en el-teknisk baggrund har omdrejningspunktet i hele min karriere været salg, rådgivning og digital markedsføring inden for tekniske løsninger med hovedvægt på telefoniløsninger, IT, el-teknik og svagstrøm, hvor jeg har en massiv erfaring både teknisk og kommercielt. Jeg er en erfaren medarbejder med mange alsidige kompetencer, der både kan fungere som sælgeren og teknikeren.

Gennem de seneste 10 år har jeg sideløbende arbejdet som webmaster med stor fokus på digital markedsføring og kommunikation, sociale medier og søgemaskineoptimering i forbindelse med hjemmesider, webshops.

Højt fagligt niveau
Jeg er en erfaren medarbejder med mange alsidige kompetencer,
der arbejder på et højt fagligt niveau med stor fokus på stærke relationer og troværdig rådgivning.

Jeg kan byde ind med...
En stærk kombination af teknisk viden, kommerciel erfaring og   forretningsmæssig forståelse , der betyder, at jeg kan:

  • Omsætte kundens tekniske behov til løsninger, der giver værdi
  • Udnytte den tekniske udvikling til nye salgsmuligheder
  • Formidle teknisk information i skrift og tale, så alle kan være med
  • Optimere salget på de digitale medier og sociale netværk
  • Udføre hands on i forbindelse med service og support
  • Deltage i projektplanlægning- og ledelse

Teamwork og sammenhold
Som person er jeg socialt anlagt, vedholdende og udstyret med en velfungerende klæbehjerne.  Jeg lægger stor vægt på et godt og respektfuldt teamwork og et solidt sammenhold, men kan selvfølgelig også arbejde selvstændigt. Jeg er en god kollega, der værdsætter et godt arbejdsmiljø og en god værkstedshumor. Min nørdede side er teknisk velfunderet og meget nyhedssøgende

Jagten på drømmefisken og frivilligt arbejde
Jeg er årgang 1965, gift med Pia, der er massør og sosu assistent. Sammen har vi to voksne drenge. Fritiden går med jagten på drømmefisken, en tur i løbeskoene, frivilligt arbejde for et par idrætsforeninger, computer og IT samt en god bog.

Geografisk er jeg bosiddende på Falster og er interesseret i job på Lolland Falster, Sydsjælland og Midtsjælland men er selvfølgelig åben for andre distrikter. Jeg vant til at arbejde på og køre ud fra fra hjemmekontor.

pil  Se mit fulde CV – Klik her!

Har du lyst til at høre mere ?
Ring til mig på tlf. 71 10 82 00 eller send mig en mail her >>