Kom i gang med slægtsforskning

Har du for nyligt kastet dig over slægtsforskning, eller påtænker du at gå i gang med dit eget slægtstræ, kan du måske drage nytte af de erfaringer jeg har gjort mig. Jeg er ikke super ekspert på området, men har dog været igennem de indledende øvelser og opbygget en del viden om, hvordan du kommer i gang med et slægtstræ over din familie. Og jeg kan lige så godt sige det som det er, slægtsforskning er stærkt vanedannende.

Interessen kom ved et tilfælde

Min interesse for slægtsforskning startede med, at jeg ved et tilfælde, fik kontakt til min fars fætter Jørgen, som jeg ikke havde kendskab til i forvejen. Nu har jeg et lidt specielt efternavn, hvor der med 99 % sikkerhed er familierelation til andre med samme navn, og jeg støder af og til på personer, der også hedder Skeem, og så er det meget sjovt at spørge lidt ind til vedkommendes familierelationer, og på den måde finde ud af, hvordan vi ”hænger sammen”

Min fars fætter, slægtstræet og limpinden

Mere slægtsforskning var det egentlig ikke blevet til, før jeg stødte på min fars fætter. Det viste sig nemlig, at Jørgen havde udarbejdet et kæmpe slægtstræ med min slægt i MyHeritage.dk som jeg var så heldig at få adgang til. Tidligere har jeg blot søgt på nettet, men aldrig nedskrevet, hvad jeg har fundet ud af.  Nu viste det sig så, at jeg i Jørgens slægtstræ kunne se aner tilbage til 1500 tallet for Skeem slægten. Jeg fik straks oprettet mit eget slægtstræ på MyHeritage, i første omgang i gratis versionen, men en insisterende sælger ringede blot 10 minutter efter, at jeg havde trykket “gem” og fik med lidt rabat, overbevist mig om, at jeg skulle købe et abonnement. Jeg hoppede på limpinden og gik i gang med min mors familie Kjærgaard og min hustrus familie Kirkemann. (En anden insisterende sælger har siden ringet med et andet godt tilbud på et tillægsabonnementet, som det dog lykkedes mig at takket nej til)

Sådan kommer du i gang med slægtsforskning

gotisk

Udgangspunktet for slægtsforskningen i min mors familie er hendes dåbsattest. I den kan jeg kan se min mormor og morfars fødeår og hvilke sogne de er født i. Ved hjælp af kirkebøgerne, har jeg så fundet mine oldeforældres dåbsoptegnelser, hvor mine tipoldeforældres fødeår samt fødesogne fremgår. På den måde kan du også stille og roligt arbejde dig baglæns gennem kirkebøger, folketællinger osv.  En rigtig god idé er samtidig at forhøre dig hos ældre familiemedlemmer om deres kendskab til dine aner. Jo flere navne du har, inden du starter, des nemmere er det at komme i gang med slægtsforskningen.

Kirkebøger og en god portion tålmodighed

Kirkebøgerne har også optegnelser over konfirmationer, vielser og begravelser og du kan faktisk finde mange gode informationer der. Det kræver dog en vis tålmodighed, men til gengæld, kan du opbygge et helt datasæt på de enkelte personer.  Mange kirkebøger har også optegnelser over til- og fraflyttere fra sognet. Denne optegnelse kan være god hvis du ”mister” en person undervejs. Lad mig give et eksempel; du har fundet Jensines fødsel, konfirmation og vielse med Jens Hansen i kirkebogen for Hesselager Sogn. Du finder også Jens’ begravelse men ikke Jensines. Forklaringen kan være at hun er flyttet til et andet sogn efter Jens’ død – Rigsarkivet har alle kirkebøger liggende online her – Husk at downloade hvert enkelt relevant kirkebogsblad og gem det på din computer. Lige pludselig skal du nemlig bruge det igen, og så er det rart, at du ikke skal søge forfra. Det kan nemlig være særdeles tidkrævende.

Kirkebog
Eksempel på kirkebogsblad – Klik for større !

Gotisk håndskrift – Træning eller øv

Alle de ældre kirkebøger er skrevet med gotisk håndskrift, så det er du nødt til at kunne tyde. Med lidt træning så går det, det gør det i hvert fald for mig. Hvis det er helt øv, må du alliere dig med en der kan. Har du ikke en kyndig inden for rækkevidde, kan du måske få hjælp i det lokalhistoriske arkiv i dit område. Vær opmærksom på, at gotisk skrift, ikke bare er gotisk skrift, også dengang var der forskellige skrivestile og nogen skrev virkelig sjusket. Du kan læse mere om gotisk skrift hos Rigsarkivet her, hvor der også er et alfabet til download som du kan støtte dig til.

Bønder og slægtsforvirring

Du vil helt sikkert opdage, specielt hvis der er bønder i din slægt, at faderes fornavn blev brugt som barnets efternavn, Søren Jensen, Jens Hansen, Marie Jensdatter, Abelone Hansdatter osv. Det betyder, sammen med det dengang lille udvalg af fornavne, at der var mange der hed det samme. Derfor er mandens beskæftigelse vigtig. For at klarlægge så sikkert som muligt, om det er den rigtige Jens Hansen du har fat i, er det altså afgørende at vide, om han var husmand, smed, skrædder eller gårdmand i optegnelserne for både dåb af børn, vielse og død. Ellers kan du nemt komme til at forfølge en forkert person og ende i en total slægstforvirring.

Stednavne i navne

Det var heller ikke unormalt, at et stednavn blev brugt som en del af navnet. Det var ofte navne på gårde, ejendomme og landsbyer. Jeg har f.eks. en ane der hed Jens Pedersen Visby, hvor Visby må formodes at være et stednavn. Der var mange i 1800 tallet, der hed Jens Pedersen, men med Visby, kan jeg være rimelig sikker på, at han var søn af Peder Jensen Visby. Peder Jensen var nemlig også meget brugt.

Øh, Lars hed Laurids og Anne var Anna

Der er ingen der har sagt, at det skal være nemt. For støder du på Lars i din slægt, kan han lige så godt have været noteret som Laurids. Det samme gør sig gældende omvendt. Der blev nemlig skiftet rundt mellem disse navne sådan lidt tilfældigt. Jeg har i hvert fald ikke fundet en mønster. Om personen blev benævnt Lars eller Laurids, havde også betydning for efternavnet på børn. Her kunne efternavnene både være Larsdatter og Lauridsdatter eller Larsen og Lauridsen alt efter om det var en datter eller søn. Jeg har også erfaret, at navnene Anna, Anne og Ane blevet brugt lidt i flæng om den samme person.

Folketællinger +/-

folketaellingJeg nævnte tidligere folketællinger som en kilde til information. Her benytter jeg https://www.danishfamilysearch.dk/, hvor du kan se danske folketællinger over en relativ lang periode. Folketællingerne foregik pr. husstand og betyder, at du kan se, hvem der boede i hustanden da optællingen blev lavet. Er du heldig, kan du også se fødesogn for de enkelte personer og året for vielse af ægtepar. Fødesognet er en god info når du skal finde deres dåb i kirkebogen, specielt hvis de er født i et andet sogn. Folketællingen opgiver også alderen på medlemmerne af husstanden, men her har jeg dog fundet en del fejl, så giv alderen +/- et par år, hvis du efterfølgende skal finde vedkommendes fødsel/dåb i kirkebogen.

De uægte børn

Et barn, der var født uden for ægteskab, blev dengang kaldt et uægte barn. Var faderen kendt, blev han noteret som udlagt fader i kirkebogen. Det var ikke helt unormalt, at uægte børn boede hos moderens forældre, hvorfor de i folketællingerne, fremgik på bedsteforældrenes adresse. Jeg har f.eks. en ane Morten, som var uægte barn og boede hos mormor og morfar til han var 7 år. Da moderen senere blev gift, flyttede han hjem til hende og manden. Det har ikke været spor sjovt at være mor til et uægte barn dengang, specielt ikke, hvis midlerne var små, og der er mange unge piger, der har haft det rigtig svært. Det var før det sociale sikkerhedsnet, så i grelle tilfælde, var det sognet der trådte til med hjælp. Du vil i mange af de tilfælde kunne se, at der i kirkebogen er anført, at vedkommende blev forsørget af sognet .

Hvem var aftægtsfolket

Aftægtsfolk var de tidligere ejere af en gård, som havde en aftægtsbolig på ejendommen. Aftalen om aftægten var nedført i en aftægtskontrakt. Hvis der var en søn, var det ofte ham der overtog gården, men det kunne også være en uden for familien. Så regn ikke ubetinget med, at der var en familierelation mellem tidligere og ny ejer. Aftægtsaftaler indeholdt alle mulige ydelser til aftægtsfolket f.eks. kød, mælk og korn og er meget sjove at læse. Hvis du klikker på billedet herunder, kan du se,  hvordan en aftægtskontrakt kunne være udformet.

Aftaegtskontrakt
Aftægtskontrakt fra min familie – Klik for at se mere !

De spændende opdagelser

Når du kommer i gang med at indtage kirkebøger og andre informationskilder støder du helt sikkert på en masse spændende og ukendte oplysninger om din slægt.  Mine opdagelser har f.eks. afsløret et familiegravsted på Hesselager Kirkegård som jeg ikke havde det fjerneste kendskab til i forvejen. Ligesom jeg har fundet ud af, at min mors slægtsnavn Kjærgaard, blev et efternavn i 1904. Ind til da, havde det været mellemnavn. Navnet Kjærgaard, er sandsynligvis kommet til som et stednavn på et tidspunkt. Jeg har også erfaret, at min tipoldefar var med i treårs krigen som ammunitions kusk i datidens jægerkorps.

Min morfars dåb
Min morfar Nikolaj Pedersen blev født i 1898 og fik efternavnet Kjærgaard i 1905 – Klik for større !

Kirkebøger der ikke findes i arkivet

Du vil måske komme ud for, at et sogns kirkebøger fra før starten af 1800 tallet ikke findes i arkivet. Årsagen er sandsynligvis, at de er gået til ved en brand  i præstegården eller hos degnen. I 1813 blev det ved lov bestemt, at der skulle føres dobbelt kirkebog i form af hovedministerialbog og kontraministerialbog, som var henholdsvis præstens og degnens. De to kirkebøger måtte og må stadig ikke opbevares sammen. Det var i øvrigt også i 1813, at man begyndte at benytte en fælles standard for kirkebøger.

Kilder til information

Udover kirkebøger, folketællinger og Rigsarkivet i det hele taget, er der flere kilder, der måske kan give dig information til dit slægtstræ. Du kan evt. prøve stadsarkivet i kommunen og det lokalhistoriske arkiv i dit område.  En simpel søgning på Google efter navne, steder osv. kan også være en nyttig hjælp. Der ligger nemlig mange slægtstræer på nettet og måske et eller flere, der har aner til fælles med dig. Måske kommer du oven i købet i kontakt med kreatøren. Det er i hvert fald sket for mig. Der findes også flere udenlandske databaser, som indeholder mange oplysninger.

Få hjælp til slægtsforskning

DIS-Danmark driver portalen Slægt & Data, hvor der er masser af god information, et bruger forum om meget mere. Du kan tillige finde mange nyttige hjælpemidler til din slægtsforskning her: https://www.sa.dk/brug-arkivet/laer/kirkeboeger-hjaelp. I Rigsarkivets læsesale er der også mulighed for at få hjælp af rutinerende slægtsforskere nogle gange om året, det kræver dog, at du møder personligt op i en af læsesalene.

Brug en færdig platform eller lav din egen

Der er mange platforme til at lave slægtsforskning i. Jeg har valgt MyHeritage, men der findes også andre gode systemer. Du kan også lave dit eget i system i Word eller Excel, det er helt op til dig.  MyHeritage og lignende platforme, har den store fordel, at der søges i andre slægtstræer efter slægtninge og du derfor kan få relativ nem adgang til information. Du skal bare huske at være kildekritisk, det kan jo være, at det andet slægtstræ har forkerte oplysninger.

Kom endelig med gode råd om slægtsforskning

Jeg håber, at mine erfaringer kan hjælpe dig i gang. Hvis du har input og gode råd til slægtsforskning som du vil indvie mig og læserne i, er du meget velkommen til at smide en kommentar herunder.

7 tanker om “Kom i gang med slægtsforskning”

  1. Jeg er selv af slægten Kirkemann, og har altid fået at vide at vi kom fra Kolding/Horsens egnen, men til min store overraskelse så er min tiptip oldefar fra Tirstrup og min tiptiptip oldefar født i Haslund sogn i 1774, så jeg skal da i gang med at grave længere tilbage når jeg engang får tid til det.

    1. Hej Anette
      Tak for din kommentar. Jeg er ikke nået så langt tilbage med Kirkemann endnu. Det er min hustrus mellemnavn og hendes morfar døde i Vejers, Ribe Amt i 1973. Det er pt de eneste oplysninger jeg har på den gren.

      Mvh
      Jesper

  2. Ja, det vil jeg tro. Du kan i hvert fald hente en gedcom fil ud af MyH, som er sådan lidt en standard for programmer til stamtræer. Hvis du finder dine sikkerhedskopier i MyH og downloader den seneste, kan du prøve at hente den ind i et andet program. Jeg ved faktisk ikke hvordan evt. billeder håndteres. Men du kan nok finde mere info i supporten på MyH. Hvis du gerne vil have træet over i excel skal du hente gedcom filen ind i et program, som så kan eksportere til Excel. Du kan evt. prøve https://www.myheritage.dk/family-tree-builder som er til lokal brug på din Pc. Import af gedcom direkte i Excel er noget skidt.

    Håber du kommer videre
    Mvh
    Jesper

  3. Rigtig godt indlæg – Har selv gjort en del i slægtsforskning de seneste 10 år og har fået opbygget en ret omfattende database.

    Eneste udfordring er, at når først man er hooked, så er det ufatteligt svært at smide fra sig igen og så risikerer man at brænde rigtig mange timer af på det – utroligt spændende 🙂

  4. Jeg vidste ikke at min farmor var af den fine polske Grabski-slægt før jeg begyndte at søge mere information på hvad henedes pigenavn var. For man har ikke sit pigenavn med i navnet i polen når man har giftet sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *